Du kan lære at tackle smerterne!
Du er ikke alene. Hver femte dansker lever med kroniske smerter. Men hvad vil det egentlig sige – og hvorfor kan man ikke helbrede dem?
Det kræver en længere forklaring, men den er værd at sætte sig ind i.
Smerte er en oplevelse – som sult eller kærlighed.
I det 17. århundrede foreslog den franske filosof, matematiker og videnskabsmand, René Descartes, at mennesker adskilte sig fra (andre) dyr ved vores evne til at tænke og fx forestille os en fjern fremtid. Kroppen, mente han, mindede om dyrenes, mens sjælen var et gudommeligt anliggende.
Denne opdeling af mennesket i to dele – krop og psyke – har forfulgt os lige siden, selvom de færreste i dag tror, at mennesker har en sjæl som er adskilt fra kroppen og som er sæde for vores bevidsthed. I dag er de fleste fagfolk derimod enige om at hjernen, ikke ’sjælen’, er den afgørende faktor for vores bevidsthed.
Men hjernen er – imodsætning til Descartes fejlagtige teori – en del af kroppen, ikke en adskilt enhed. En praktisk konsekvens er, at smerter der fx mærkes i ryggen, altid er ’rigtige’, og at ingen smerter kan være ’psykiske’ (eller ’fysiske’).
Smerte er altså en oplevelse på lige fod med fx sult, vrede og kærlighed.
Dine nerver er dit biologiske alarmsystem.
Nervecellerne i hud, muskler, knogler osv. beskytter os mod farer (temperaturer, tryk og kemi) hvis påvirkningerne bliver tilstrækkeligt kraftige. Det opdagede en anden videnskabsmand, Charles Sherrington, i starten af det 20. århundrede. Sherrington brugte det latinsk-inspirerede udtryk nociception til at beskrive de advarsler som nerverne udsender, når vi udsættes for påvirkninger der kan være skadelige. Det er nociception der gør dig i stand til at mærke smerte, hvis du brækker et ben eller bliver øm i kroppen, når du har influenza. Og selvom nociception ikke er det samme som smerte, så er det vores viden om nociception, der gør det muligt at lindre hovedpinen, eller gøre smerterne efter en operation tålelige.
Midt i det 20. århundrede fandt forskere ud af at nociception kan forstærkes og formindskes undervejs fra fx ryggen til hjernen. Mennesker reagerer på omgivelserne ved at sende beskeder fra hjernen ned langs rygmarven, som kan hæmme eller helt fjerne de nociceptive beskeder. Utallige forsøg har nu vist, at de smerter vi oplever, er stærkt påvirkede af vores erfaringer, forventninger, genetik, kultur og meget mere. Det har vist sig, at kroppen selv producerer de stoffer som også findes i visser typer af smertedæmpende medicin, fx morfin og cannabis. Det betyder, at hjernen er i stand til at skrue op og ned for de signaler der fortæller kroppen, at du måske er kommet til skade. Det er naturligvis et tveægget sværd, så for at kroppen kan løse opgaven bedst muligt, er det en god idé at give den de bedste vilkår (fx tilstrækkelig søvn, en god forklaring på smerterne og et socialt netværk der støtter dig).
Vi véd altså, at smerte aldrig er psykisk/fysisk, men at smerte er en oplevelse, der kan påvirkes af vores forventninger, erfaringer og tanker. Men under normale omstændigheder vil (bør) skader medføre smerte, fordi kroppen advarer os, og vi bliver ømme i nogle dage eller måske uger, mens kroppen får styr på ophelingen. Herefter vil advarslerne forsvinde.
Nye smerter bør undersøges – men undersøgelser viser oftest det du ikke fejler.
Det er relevant, at du får undersøgt alle nyopståede smerter, som du mistænker kan være forårsaget af en skade eller evt. en sygdom. De fleste gange vil fysioterapeuten eller lægen kunne afgøre om det er tilfældet, eller omvendt konkludere at dine smerter må skyldes noget andet.
Lægen kan evt. vælge at tage en blodprøve for at udelukke visse sygdomme eller infektion. Der kan også laves billeddiagnostik. Men en røntgenfotografering eller en MR-scanning fører ofte til en besked om ’alderssvarende forandringer’ eller ’degenerative forandringer’.
Og hvad betyder det? Hvis det var ansigtet vi talte om, ville et mere almindeligt ord for ’degenerative forandringer’ være ’smilerynker’. Alle kroppe ændrer sig over tid, og størstedelen af alle fund på scanninger kan ikke i sig selv forklare hvorfor smerter er opstået. Faktisk er degenerative helt almindelige, og studier på mennesker uden smerter viser, at der er degenerative tegn i discus hos hver tredje 20-årig og hos 80 % af de 50-årige.
Når smerte ikke (længere) skyldes nociception.
Tag som eksempel de 880.000 danskere med rygsmerter: Blot cirka 10-15 % af dem vil have tilstande som kan aflæses på scanninger eller i blodprøver – altså vil ca. 750.000 danskere have ondt i ryggen uden at der findes en ’nociceptiv’ forklaring. Størstedelen vil opleve, at deres rygsmerter går væk af sig selv eller med behandling hos en fysioterapeut.
Mange vil desuden opleve at de kan blive bedre til at løfte, løbe, arbejde, sidde etc., hvis de holder sig fysisk aktive, undgår ensidige belastninger og får en nogenlunde regelmæssig søvn.
Men omtrent 2-5% af den danske befolkning lever hver dag med smerter, der er så indgribende at de ikke kan leve deres liv uden væsentlige tilpasninger og evt. begræsninger. Denne type af smerte er med få undtagelser yderst sjældent direkte relateret til en sygdom. De fleste mennesker med denne type kroniske smerter ender med at gå i flere år, før de føler sig fuldt udredt – eller måske helt mister tilliden til sundhedsvæsenet. Det skyldes overvejende manglen på ’beviser’ for, at de har smerter. At smerter kan opstå uden nogen entydig årsag, er fortsat svært for mange, både patienter og fagfolk, at acceptere.
Hvordan kan du genkende kroniske smerter?
Enhver der har (eller kender til) kroniske smerter, ved at det er idioti at tro, at et menneske frivilligt vil lade som om de har smerter år ind og år ud. Derfor kan du roligt tro på mennesker, der siger at de har ondt. Det kræver ikke noget bevis – ligesom det heller ikke kræver en blodprøve eller MR-scanning, at hævde at man er i dårligt humør. Hvis du selv har langvarige smerter, kan du omvendt heller ikke forvente at andre forstår dig; at leve med smerter hver dag er ikke blot ukendt for de fleste; det er utænkeligt.
Det kan være en god idé at sætte dig ind i hvad smerter er, og hvordan dine smerter bedst forklares til andre. Mange fysioterapeuter er uddannet til at undervise i hvad smerte er, og hvordan du bedst forstår dine smerter. Det kan også være en god idé at tale med andre, der har langvarige smerter og dele erfaringer med dem.
Se fx SmerteDanmark.dk og FAKS.dk.
Kroniske smerter er svære at kontrollere.
Hvis man har kroniske smerter, vil man typisk opleve at smerterne ikke (længere) reagerer på noget, men at de ’lever deres eget liv’. Hvor akutte smerter typisk opstår efter man har gjort noget (fx trænet hårdt eller slået sig), så kan kroniske smerter opstå uden skade eller anden logisk årsag. Andre oplever at deres smerter opstår ved en skade (fx et trafikuheld) og aldrig går væk igen.
Det er ikke unormalt at mennesker med kroniske smerter oplever at deres smerter kommer og går med forskellig styrke, uden nogen som helst relation til hvad de gør (fx kan de gå en tur den ene dag uden at forværre smerterne, og næste dag føles det som om smerterne eksploderer selvom gåturen kun er halvt så lang).
Denne mangel på forudsigelighed giver typisk en følelse af afmagt og frustration. Derfor er det første element i succesfuld smertehåndtering, at man lærer at se smerterne i et større perspektiv, og forstår at det ikke kun er kropslige belastninger der kan påvirke: Smerter kan også påvirkes af tanker, stress, livsstil og mange andre faktorer.
Næsten alle mennesker kan finde et niveau af passende belastning (mht. stress, træning, arbejde etc.) hvor smerterne er forholdsvist stabile. Alligevel vil mange opleve dage eller uger, hvor smerten er højere eller lavere end normalt, og den uforudsigelighed påvirker livskvaliteten. Derfor er næste mål, at patienterne lærer at vælge til og fra i deres liv.
Den bedste tommelfinger-regel er, at man skal leve så ubegrænset et liv som muligt uden at forværre smerterne. Der er funktioner (fx at sidde, gå eller arbejde) hvor en vis belastning er ok, og hvor ’for meget’ medfører kraftig opblussen af smerterne. Med hjælp fra fx en fysioterapeut, kan man lære at øge grænsen gradvist.
Kroniske smerter og job.
Arbejde er et særligt svært område for mennesker med kroniske smerter. Husk på at kroniske smerter for mange betyder, at de ’ikke fejler noget’, men de er hæmmet i stor grad i deres liv. For nogle betyder det, at det er umuligt at bestride et job uden særlige forholdsregler. For andre kræver det en periode med tilvænning samt en grad af fleksibilitet efterfølgende. Men for alle mennesker – måske især dem med kroniske smerter – gælder det, at tilknytning til arbejdsmarkedet er en værdi, ikke en belastning, fordi det er med til at fastholde en identitet og en social tilknytning til mennesker, der ser dig som en ligeværdig kollega - ikke en ’syg’ person.
Der findes desværre ingen lette veje til at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet, og det kræver meget af såvel ’patienten’ som kollegerne, arbejdspladsen og evt. kommunen.
Frem for alt kræver det at alle parter forstår, at kroniske smerter i sig selv er ’sygdommen’, og at personen selv er den eneste som kan mærke smerterne. Det er umuligt for andre at vurdere. Mange mennesker med kroniske smerter fortæller at deres omgangskreds får et chok første gang de ser vedkommende uden det filter som de fleste sætter op over for omverdenen.
Kroniske smerter er så tabubelagt, at mange vælger at gemme sig bag en facade af overskud, selvom hver dag føles som om de lige var vågnet med tømmermænd den sidste morgen på Roskilde Festival.
Forskellen er selvfølgelig at det aldrig er frivilligt, og at det ikke kun er nogle få dage hvert år!
Af Morten Høgh, der er fysioterapeut og smerteekspert, MSc PhD-fellow, specialist i muskuloskeletal fysioterapi og idrætsfysioterapi.
FysioDanmark Aarhus.
Foto: Scanpix/Iris
Smertebehandling uden medicin
Statistikkerne om smerter i Danmark er nedslående: 880.000 danskere lider af rygsmerter, 570.000 af nakkesmerter og 820.000 af artrose (’slidgigt’).
Den seneste rapport fra Sundhedsstyrelsen viser desuden at forekomsten af ryg-, nakke- og hofte-/knæsmerter er i stigning.
Men fokus på at behandle smerter har aldig været større, og der er grund til optimisme, mener smerteekspert og fysioterapeut Morten Høgh.
