Artikler fra Axeltorv Fysioterapi / Morbus Bechterew, rygsøjlegigt

Morbus Bechterew, rygsøjlegigt

Axeltorv Fysioterapi - Morbus BechterewMorbus Bechterew er en gigtsygdom, der giver tilbagevendende smerter samt bevægeindskrænkning i ryg, nakke, bækkenled, brystkasse, ligesom sygdommen også kan ramme leddene i arme og ben. 10.000 danskere er ramt.

Der foregår en betændelsesagtig proces i leddene, som forårsager smerter og stivhed. Betændelsestilstanden skaber arvæv, der med tiden forkalker. Det nedsætter bevægeligheden i leddene, hvilket igen fører til forkalkning, og til sidst kan leddene ikke bevæge sig.

Typisk vil holdningen ændres, lænden bliver stiv, ryggen rundere og brystkassen trangere.

Sygdommen diagnosticeres ved hjælp af røntgenbilleder og blodprøver.

Smerterne og stivheden er som regel værst om morgenen, men kan dulmes med medicin og fysisk aktivitet.

Her på klinikken har vi oprettet hold, der er målrettet Bechterew-patienter. 

På holdene arbejder vi med smidigheds- og bevægelighedstræning af ryg og nakke, skuldre og hofter, men også med almen styrke- og balancetræning, så hele kroppen bliver trænet. Det er klart, at træningen ikke helbreder eller fjerner Bechterew-sygdommen, men træningen vil holde led og muskler smidige og i god form, så hverdagen føles lettere. Samtidig vil du også møde andre, der har Bechterew.

Hvis du er interesseret i at være med, er det en god idé at bestille en tid til individuel undersøgelse hos Charlotte. Sammen finder I ud af, hvad der er dit/dine særlige problem(er) og udpeger den helt rigtige træning og/eller hold til dig. 

Husk at du med Bechterew diagnosen er berettiget til vederlagsfri behandling med henvisning fra lægen. Spørg evt. din læge.

 

Charlotte Bowall Hovgaard

 

Axeltorv Fysioterapi er valgt som fokusklinik for Bechterew foreningen

 

Axeltorv Fysioterapi, Morbus Bechterew
Axeltorv Fysioterapi * Bjergegade 22 C * 3000 Helsingør * Tlf. 49 21 80 22