Holdtræning / Osteoporose

Knogle kompangniet

Det skal være sikkert at træne, selvom man har fået konstateret osteoporose.

Personer med osteoporose udgør et bredt spektrum med varierende funktionsniveau og sværhedsgrad af sygdom. Fælles for gruppen er, at de fleste har en utryghed og bekymring for brud i forbindelse med fysisk aktivitet.

Der er dog international konsensus om, at det er sikkert at træne selvom at man har fået konstateret osteoporose. Det skal bare ske "under rette hensyn". Træning er med andre ord sikkert, så længe øvelserne skræddersys og planlægges med udgangspunkt i den enkeltes aktuelle funktionsniveau og sygdomsgrad.

Fysisk aktivitet og træning er et vigtigt element i behandlingen af personer med osteoporose. Det skyldes, at fysisk aktivitet bidrager til at bevare muskelmasse og fysisk funktion såvel som knoglemasse og knoglestyrke.

• Hvad må jeg? Er der noget, jeg ikke må?

• Jeg har virkelig mange smerter, og er bange for at bevæge mig? Hvor længe varer det?

• Kan jeg få flere brud?

• Behøver jeg at tage medicin?

• Hvornår må jeg starte på arbejde?

• Jeg har lige fået diagnosen, og blev virkelig nervøs for at løbe. Må jeg løbe?

• Kan jeg træne, som jeg plejer?

• Hvorfor er det bedst at ligge ned når jeg hviler, kan jeg ikke lige så godt sidde i en stol?

Det endegyldige mål for træning og vejledning af patienter med osteoporose er at forebygge knoglebrud, men bevarelse af livskvalitet og funktion er også vigtige målsætninger.

• Vi har forudsætningerne for at kunne vurdere din knoglebruds risiko og dit funktionsniveau.

• Vi hjælper med at individualisere vejledning, træning og hensyn for dig med osteoporose.

• Vi hjælper dig med osteoporose til færre smerter, mindre udtrætning og større tryghed, så du forbliver selvhjulpen, mobil og fastholder din livskvalitet.
 
Det er vigtigt at være fysisk aktive - uanset hvilken sygdomsgrad du måtte have. Kroppen består af levende væv, der skal stimuleres. Derfor skal man være opmærksom på, at træning skal justeres løbende.

Der er evidens for, at rehabilitering og træning af patienter med osteoporose er sikkert under rette hensyn. Og at "rette hensyn" betyder, at vi altid skal tage udgangspunkt i den enkeltes knoglebruds risiko og funktionsniveau, og individualisere vejledning, træning og hensyn derudfra. Personer med osteoporose skal leve knoglesundt og fastholde fysisk aktivitet, samt benytte sig af god ergonomi og teknik
 
 
 
Axeltorv Fysioterapi
Axeltorv Fysioterapi * Bjergegade 22 C * 3000 Helsingør * Tlf. 49 21 80 22