Motion gør dig klar til vaccinen!

Ja, siger forskere fra University of Bath. Vi kan være fysisk aktive, for det styrker vores immunforsvar og sænker risikoen for infektioner. Og så gør det os i øvrigt bedre til at respondere på vacciner, når den tid kommer.


Motion er som bekendt gavnligt for en lang række faktorer, men vidste du at det også gavner vores immunsystem? Det viser en solid mængde forskning, og i disse coronatider er det vigtig viden, for hvis vores immunforsvar er svækket, vil det reducere kroppens evne til at bekæmpe udefrakommende trusler som COVID-19.

Og både kort- og langvarig motion af stort set en hvilken som helst type har vist sig at forbedre menneskers respons på vacciner, fortæller James Turner, som er lektor og seniorforsker ved Department for Health, University of Bath, og forsker i motion og immunitet.

Immunforsvaret fungerer på tre planer
Helt basalt fungerer immunsystemet via tre overordnede forsvarslinjer, og motion hjælper til at opretholde normal funktion i alle tre, uddyber James Turner:

1: Fysiske barrierer: Den første forsvarslinje er kroppens fysiske barrierer, først og fremmest huden, der stopper patogener (sygdomsfremkaldende organismer, red.), så som virus, i at trænge ind i kroppen. Dette forsvar svækkes hvis man har sår, og her har forskning vist at helingen af sår i huden sker hurtigere hos mennesker der motionerer regelmæssigt, end hos dem der er stillesiddende.

2: Medfødt immunitet omfatter primært såkaldte neutrofiler og naturlige dræberceller, som er de immunceller der som de første responderer på infektioner.
Motion har en væsentlig effekt på disse celler. Under og efter motion trænger de naturlige dræberceller i stort antal ind i blodbanen og finder vej til de steder i kroppen hvor der måtte være inflammation, og dér bekæmper de patogener og ødelagte celler. Denne proces kan i øvrigt sandsynligvis også hjælpe vores immunsystem til at opdage kræftceller.

3: Adaptiv immunitet, eller hukommelsesrelateret immunitet, er den tredje forsvarsmekanisme og består primært af såkaldte T-celler og B-lymfocytter. Motion har vist sig også at have en dybtgående virkning på disse celler. Livslang regelmæssig motion kan hjælpe med at bibeholde ‘unge’ T-lymfocytter i takt med at vi bliver ældre, ligesom motion kan hjælpe immunsystemet til bedre at identificere patogener og kræftceller når vi bliver ældre.

Er hård motion farligt for immunforsvaret?
Det har tidligere været den gængse opfattelse at hård motion kunne svække immunforsvaret, så hvordan passer det ind i fortællingen om motions evne til at bekæmpe virus?
– Det er korrekt at man længe har troet at hård, langvarig fysisk aktivitet som maraton eller ultramaraton midlertidigt undertrykker immunsystemet – at der i tiden efter aktiviteten er tale om et såkaldt ”åbent vindue” hvori risikoen for infektioner øges. Men vi har set nærmere på teorierne, og der er ikke meget evidens for dem, siger James Turner.
Han fortæller at eksperter for nylig har debatteret hvordan immunsystemet forandres efter hård fysisk aktivitet. Konklusionen var at i de – få – tilfælde hvor idrætsfolk får infektioner efter hård og/eller langvarig fysisk aktivitet, skyldes det sandsynligvis nærmere utilstrækkelig diæt, psykisk stress og for lidt søvn. Motion i sig selv ser ikke ud til at undertrykke immunforsvaret.
– Vores forskning underbygger tværtimod at motion hjælper immunsystemet til at fungere bedre, siger James Turner.
Når forskere skal teste immunsystemet, sker det ofte ved at anvende vacciner, fordi vacciner tester mange forskellige immuncellers samlede evne til at koordinere og producere antistoffer.
– Forskning viser at hvis man vaccineres efter langvarig motion, forringes antistof-responsen ikke. Der er endda beviser for at elitesportsfolk som træner regelmæssigt, har højere antistofrespons ifm. vaccination end mennesker som ikke motionerer, forklarer James Turner.

Mange faktorer spiller ind
Der er generel enighed om at den største risiko for nogen form for infektion af virus og bakterier er store menneskemængder. Især offentlig transport øger risikoen, formodentlig fordi man står eller sidder tæt og/eller berører kontaminerede overflader, påpeger James Turner. Den viden underbygger de nuværende anbefalinger om blandt andet håndhygiejne, at holde afstand og at minimere rejser for at undgå smitte.
Men ud over de velkendte anbefalinger kan vi altså, som beskrevet, skrue op for vores fysiske aktivitet, opsummerer den britiske forsker. Det afføder ovenikøbet med sikkerhed en række positive ”bivirkninger”, til glæde for såvel vores fysiske som vores psykiske helbred.