Her er Sidste Nyt med inspiration
fra
Axeltorv Fysioterapi
.
Delfiner boltrer sig i Øresund ...
08-02-2021 09:28
Kunstforeningen for Helsingør og Omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi, Bjergegade 22, 2. sal, 3000 Helsingør, arrangeret en udstilling med den lokale kunstmaler Mette Damving.
Udstillingsperioden er fra februar til den 4. april 2021. Der er åbent i fysioterapiens åbningstid 09.00-16.00. Lørdag og søndag lukket. Det er gratis at besøge udstillingen, alle er velkomne.
Mette Damving er uddannet grafiker og har mange udstillinger i ind - og udland bag sig.
I fysioterapis lokaler udstiller hun isbjørne, svaner og delfiner. Isbjørneungerne er inspireret af ungerne i København og Aalborg Zoologisk have. Svanerne er inspireret af svanerne ved Kronborg, den sorte svane fra St. James’s Park i London. Delfinerne er inspireret af delfinerne i Øresund, der springer rundt.
Alle malerier er malet med akryl i flere lag. Farverne er lyse og lette med blå som den gennemgående farve. Der er udstillet både små og store malerier.
Mette Damving er med i kunstforeningens bestyrelse, hvor hun er med til at arrangere foreningens aktiviteter.
Ny udstillerer i Axeltorv Fysioterapi.
Kunstforeningen for Helsingør og omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi arrangeret en udstilling med kunstmalerne Anne Jersild Christie Birkehaug og Eva Arnsfelt. Udstillingen kan beses hos Axeltorv Fysioterapi i åbningstiden
Alle er velkomne!
Vore naivistiske malerier er små festlige, fantastiske, humoristiske og farverige malerier. Et univers med sit eget forståelige sprog udført i et genkendeligt billedsprog. Underfundige udtryk og en fortælling, der står åben for iagttagelse, fordybelse og oplevelse. Den naive kunst er kendetegnet ved en umiddelbar fabuleren, manglende perspektiv og en stor farveglæde som dekorerer og udsmykker. Den skildrer menneskers hverdag, glæde, livsudfoldelse og sætter måske gang i et lille
frækt smil.
Anne Jersild:
Billedmager, har malet i Naivistisk Malegruppe gennem en del år.
Christie Birkehaug:
Kunst:Håndværk. Har malet abstrakt/figurativt fra andre verdener.
Symboler og farver fortæller historier for mig. Maler i Naivistisk Malegruppe.
Eva Arnsfelt:
Billedmager, har udstillet flere steder bl.a. i Helsingør Bycenter 1922-23. Har oprettet Naivistisk Malegruppe i 2016, samt et malehold på Stubben i 2023.