Søvnapnø

Søvnapnø: Ikke kun noget tykke, gamle mænd får ...

Mange kender ikke til lidelsen søvnapnø, på trods af at op imod 250.000 danskere lider af sygdommen. Stop i vejrtrækningen giver søvnforstyrrelser og mangel på dyb søvn, og kan lede til sygdomme og gener.

 

Er der pauser i vejrtrækningen, og oplever vedkommende morgenhovedpiner, hukommelses- og koncentrationsbesvær og konstant træthed? Så er der stor sandsynlighed for at han eller hun lider af søvnapnø.

– Jeg opdagede at jeg havde søvnapnø, fordi min kone syntes jeg var begyndt at snorke lidt for højlydt. Og det passer godt med at lidelsen ofte opdages ved at ens partner bemærker at der er en udtalt snorken – og så beder de den snorkende om at søge hjælp, fortæller Kurt Jakob Lerras, formand for Dansk Søvnapnø Forening.

Trætheden, når man hver nat bliver vækket flere gange, kan være så udtalt at man falder i søvn helt umotiveret. Fx på arbejdspladsen, i bilen, under møder, ved måltider mv. Derfor er derfor vigtigt at blive undersøgt hvis man oplever at være udmattet uden grund. For ubehandlet søvnapnø kan være farligt.

 

Trækker du vejret om natten?
Selvom det kan være irriterende at blive vækket af sin snorkende hustru eller ægtemand, så er problemet trods alt værre for den der lider af søvnapnø. Symptomerne kommer nemlig snigende, med forværring over en årrække. Det mest almindelige er at man ikke føler sig udhvilet, ofte har hovedpine om morgenen og føler sig konstant træt og uoplagt, selv om man tror man sover meget.

– I starten ’glemte’ jeg at trække vejret 40-50 gange i timen á 10-20 sekunders varighed ad gangen – og så får man altså en hulter til bulter søvn. Det gør selvfølgelig at man bliver træt, men samtidigt nedsættes ens immunforsvar også, fordi kroppen ikke restituerer ordentligt, siger Kurt.

Grunden til de unormalt lange pauser i vejrtrækningen er at luftpassagen i svælget er nedsat eller ophævet pga. gentagne tillukninger af svælget. Patienter der lider af søvnapnø i en svær grad, har omkring 100 søvnapnøer i timen – fra 10-50 sekunder ad gangen. Det giver 2-3 timers søvn hver nat, og det er ikke nok.

Vigtigheden af en ordentlig søvn
Søvn er nemlig noget af det vigtigste for at vi mennesker kan fungere og være raske. God søvn er en forudsætning for et godt liv og gode præstationer. For de fleste af os kommer den gode søvn naturligt, uden at vi tænker over det. Men hos patienter med søvnapnø og andre søvnlidelser er den vigtige søvn ikke noget ”man kommer sovende til”.

– Får du for lidt søvn, bliver din hjerne ikke vasket og renset ordentligt for affaldsstoffer ­– og det medfører nedsat immunforsvar, som kan give hjertekar-sygdomme, diabetes, overvægt og stress blandt andet. Dermed hænger en masse sygdomme nøje sammen med søvn, siger søvnekspert Jan Ovesen.

Du kender det måske selv – efter en dårlig nat med minimal søvn er du sur og tvær, har ingen energi eller overskud, vil helst passe dig selv. Du kan desuden have svært ved at koncentrere dig og ved at huske. Har du derimod fået en god nats søvn, er du sandsynligvis mere tolerant, har overskud og glæder dig til at gå i gang med dagens opgaver. Samtidigt kan hjernen fungere optimalt i 10-11-12 timer. Herefter forlænges reaktionstiden og evnen til at koncentrere sig og træffe kvalificerede valg. De kognitive funktioner forringes gradvist.

– Vi skal meget gerne sove 1/3 af vores liv. Den væsentligste årsag til at vi sover for lidt, er at vi går for sent i seng. Ringer dit vækkeur f.eks. kl. 6.00, så skal du altså ligge i din seng kl. 22. De anbefalede 7-8 timer hver nat er alfa og omega, siger Jan Ovesen.

 

Der er hjælp at hente
Søvnapnø behandles typisk ved at sove med en maske, der er tilkoblet en såkaldt CPAP-maskine – det er den mest almindelige og mest effektive behandling mod søvnapnø, og er det behandlingstilbud langt hovedparten af de offentlige søvnklinikker tilbyder.

CPAP-behandling foregår om natten, mens du sover. Du har en maske over næsen, som er forbundet med maskinen via en slange. Luften du indånder gennem masken, har et let overtryk. Det gør at de øvre luftveje åbner mens du sover

– Det er tankevækkende at der ikke er mere fokus på en folkesygdom som søvnapnø, siger

overlæge og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet, Poul Jennum. Han har været med til at dokumentere de alvorlige sygdoms-, samfundsmæssige og personlige konsekvenser af bl.a. narkolepsi og søvnapnø. Målet er at finde langt mere simple, sikre og billige metoder til at diagnosticere patienter tidligere og bedre.

– Øget diagnosticering og behandling af søvnapnø nedsætter komplikationer som hjertesygdom og slagtilfælde og reducerer dødeligheden, især hos mænd. Derfor kan det godt betale sig at fange alle de ubehandlede apnøramte, mener han.

– Jo tidligere og jo mere sikkert man behandler, desto færre alvorlige sygdomskomplikationer og afledte konsekvenser af sygdommen, siger Poul Jennum.

 

 

Susse Wold: ”Snorkeklinik! Søvnapnø! Jeg rødmede nærmest af flovhed!”

Billedet af en overvægtig person der sover med snorkende vejrtrækning, er nok arketypen for søvnapnø. Men i praksis er patienterne mere forskelligartede. Søvnapnø har ikke udelukkende noget med køn, størrelse eller alder at gøre. En fordom er at det i høj grad er mænd der lider af søvnapnø. Men faktisk er der lige så mange kvinder med lidelsen. En anden fordom er at det er tykke mennesker der rammes – men det er ”kun” halvdelen af tilfældene der er fedme-relaterede.

En som bestemt ikke er overvægtig – eller af hankøn – er skuespilleren Susse Wold, som har oplevet konsekvenserne ved søvnapnø. Bent Mejding, Susse Wolds mand, havde gennem nogle år observeret hvordan hans kone ikke trak vejret om natten, og han foreslog derfor at hun måske led af søvnapnø.

‘Jeg slog en høj latter op og sagde at det jo kun var store fede mænd der fik den lidelse,’ skriver Susse Wold i sin erindringsbog ‘Bevægelse’. Men det var ikke tilfældet – faktisk viste det sig at Susse Wold havde søvnapnø i en så voldsom grad at hun faktisk ikke måtte køre bil.

‘Snorkeklinik! Søvnapnø! Jeg rødmede nærmest af flovhed!’, skriver hun videre i bogen ‘Bevægelse’.

Alligevel blev Susse Wold også lettet og glad over nu at have en forklaring på sin mærkelige udmattelse. Hun fik en såkaldt CPAP-maskine med hjem, som blandt andet også indebærer en maske man sover med om natten. Dette er den mest hyppige form for behandling af lidelsen. Det krævede tilvænning i starten, men nu har hun vænnet sig til maskinen som en ‘livsledsager’, skriver Susse Wold.