|
|
|
Her er Sidste Nyt med inspiration
fra
Axeltorv Fysioterapi
. Godt nytår til alle ...14-01-2020 09:15 Vi ser frem til endnu et godt år med patienterne i fokus.
Januar er startet ud med at Klinikken er kommet godt igennem it/computer-systemskifte.
Takket være en grundig sekretær som har holdt tungen lige i munden, og fysioterapeuter der tager udfordringen op, ser det ud til at blive en succes.
Al ny teknik kræver tilvending - og tålmodighed har været påkrævet.
Da Tobias har valgt at læse videre, stopper han 1. februar, i stedet for kommer Anett til at være fuld tid på klinikken.
Anett har tidligere været 10 år hos Axeltorv Fysioterapi (1998-2008), 2½ år med kommunal genoptræning bl.a. med brystopererede og hoftepatienter, og 1 år på Gentofte Hospital i afdelingen for ryg- og gigtsygdomme.
Vi glæder os til at Anett igen kan bruge sin fulde arbejdstid på klinikken.
Hypnosebehandling18-12-2019 07:55 Som noget nyt tilbyder Axeltorv Fysioterapi nu hypnosebehandling til forskellige problematikker. Efter veloverstået eksamen på Dansk Selskab for Klinisk Hypnoses diplomuddannelse i 2017 har Bent Steffensen stille og roligt implementeret hypnose som et behandlingstilbud til forskellige patientgrupper. Han har brugt et par år på yderligere videreuddannelse og finpudsning af behandlingskonceptet. Der tilbydes nu hypnosebehandling af bl.a. kroniske smerter, funktionelle mavesmerter, søvnbesvær, vådliggere, eksamensangst, angst for smerter, følger efter whiplash og spændingshovedpine. Ligeledes er der gode resultater med patienter der ønsker adfærdsændringer som f.eks. rygestop, bedre motionsvaner og kostændringer, herunder ønske om vægttab. Ved hypnosebehandling bringes patienten via en samtale til en let døsig tilstand, sådan lidt som når man ”falder i staver”. Tilstanden kaldes trance. Patienten kan under hele behandlingen samtale med terapeuten og har selv kontrol over forløbet. Behandlingen kan med fordel gives til både børn og voksne. Klinisk hypnose har udelukkende til formål at behandle og hjælpe patienter og har intet, absolut intet, med scenehypnose, som kendes fra TV og underholdningsbranchen at gøre. Det er et ufravigeligt krav at patienter er undersøgt og tilstrækkeligt udredt og behandlet af egen ... så er det atter jul ...17-12-2019 17:00
Fra alle os hos
Axeltorv Fysioterapi
til alle jer
vores patienter,
kunder, brugere samt samarbejdspartnere
ønsker vi en
Glædelig Jul
og et
Godt Nytår
Axeltorv Fysioterapi holder julelukket i år grundet installation af nyt it-system.
Vi lukker den 19.12. kl. 12.00
og glæder os til at byde dig velkommen igen den 6. januar 2020. Høje hæle og kunstige hofter11-12-2019 14:04 Lene Johansen elsker at nyde livet, men indimellem skruer hun helt ned for arbejde, fart, sukker og vin og prioriterer ro, natur og søvn.
Hun er i dag 57 år og har fuld gang i karrieren – uden at lade sig stoppe af to kunstige hofter.– Jeg er nok den røvkedelige type der siger ja til lidt af det hele. Jeg spiser mad som jeg kan lide, askese er slet ikke mig. I perioder går der for mange glas vin eller for meget sukker i den, og så holder jeg igen. Ellers er min opskrift at røre mig, komme ud i naturen og at sove godt om natten. Lene Johansen er 57 år og blev som 31-årig landskendt som vært på blandt andet TV-avisen og Deadline. I 2010 forlod hun DR for at arbejde som selvstændig. Hun skriver bøger og er tilrettelægger og vært på tv, radio og konferencer. Hun er glad for sit job. – I perioder arbejder jeg dog voldsomt meget, og derfor øver jeg mig i bevidst at sætte tempoet ned i andre perioder. Jeg fatter ikke den måde arbejdsmarkedet er skruet sammen på i dag. Nogle knokler sig til døde, og andre skubbes ud. Jeg er så heldig at have frihed til at sige ja og nej til opgaver. Uopdaget hoftelidelseHistorien om de kunstige hofter startede da Lene Johansen var 29 år og fik sin søn. Hun begyndte at få smerter i hoften, og troede de kom af en ’forkert bevægelse’ hun havde lavet til den rytmik hun va Konditionstræning øger livskvaliteten hos mennesker med migræne26-11-2019 07:42 Motionstræning kan forlænge livet, forbedre helbredet og give mere overskud og velvære i dagligdagen.
Men hvis man ofte lider af migræne, kan det være svært at mobilisere lysten eller modet til at gå i gang med at konditionstræne.
Her får du gode råd til at komme godt i gang.
I Dansk Hovedpinecenter ser vi ofte patienter der oplever eller er bange for at træning trigger et migræneanfald. Samtidig viser forskning at der er sammenhæng mellem lavt fysisk aktivitetsniveau og øget forekomst af hovedpine. Så det er lidt af et paradoks.Har man haft smerter i mange år, eller har smerter mange dage hver måned, er det let at havne i en uhensigtsmæssig adfærd. Et typisk mønster kan være at man, når man har en god dag, presser sig selv til at få gjort så meget som muligt – fx at få gjort huset rent, købt ind, mødes med venner osv. Når man presser sig selv for voldsomt, øges symptomerne, man får mere hovedpine, og det betyder at man efterfølgende er nødt til at tage en pause over flere dage. Det hjælper som regel på hovedpinen, men omvendt bliver man frustreret over alt det man ikke nåede imens man holdt pause, og så presser man sig selv igen, og cirklen starter forfra. Det er vigtigt at lære at tale med sin hovedpine og ikke til d Hanne Ekman udstiller hos Axeltorv Fysioterapi.19-11-2019 16:20 Kunstforeningen for Helsingør og Omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi arrangeret en udstilling med kunstmaleren Hanne Ekman.
Udstillingen kan ses i Axeltorv Fysioterapis åbningstid fra den 28. november 2019 til den 21. januar 2020 - Bjergegade 22, 3000 Helsingør.
Der er fernisering den 28. november 2019 kl. 17.00-18.00, hvor foreningen er vært ved et glas vin og lidt snacks.
Det er gratis at deltage og alle er meget velkomne.
Om Hanne Ekman: Hanne Ekman har altid tegnet, men begyndte først at male, da hun flyttede til Italien for mange år siden. Her har hun modtaget undervisning af lokale kunstnere. Tilbage i Danmark gjaldt det først og fremmest familieliv og arbejde, men for 10 siden begyndte Hanne Ekman igen at male og hun har ikke kunnet slippe det siden. Hanne Ekman har hele tiden modtaget undervisning af Maria Kollerup og Mable Rose, ligesom hun endvidere har deltaget i sommerkurser på kunstskolen Spectrum, det har givet udfordringer og inspiration. Hanne Ekman maler mest med olie- og acrylfarver, men også med akvarel, billederne er både naturalistiske og abstrakte. Hanne Ekman ønsker, at betragteren selv skal gå på opdagelse i billederne og finde egne veje og oplevelser, derfor har billederne heller ingen titler. Som noget forholdsvis nyt maler Hanne Ekman også portrætter. Få et afslappet forhold til mad med intuitiv spisning...31-10-2019 14:10 Lær at lytte til din krops signaler, så du kan nyde maden og spise alt med god samvittighed.
Du beslutter dig for at spise sundt, men så er der kage på arbejde, og du tænker at et lille stykke nok kan gå an. Inden dagen er omme, har du spist en del små stykker kage, og når du kommer træt hjem, tænker du at nu er det med sundheden alligevel ødelagt, og så kan du lige så godt fortsætte med at tømme slikskabet (det slik du havde købt til hvis du skulle få gæster). Du går i seng med ubehag i kroppen og dårlig samvittighed og lover dig selv at i morgen bliver det hele anderledes…
Alle kan lære det Hvis du kan genkende dig selv i denne historie, så har du samme forhold til mad og søde sager som mange andre danskere. Og måske har du et ønske om at bryde dette mønster og få et mere afslappet forhold til mad.
Løsningen kan være intuitiv spisning, som er en metode der træner dig i at lytte til din krops egne signaler, og som tillader dig at spise alt med god samvittighed. Målet er ikke vægttab, men for mange vil der automatisk ske et vægttab i takt med at metoden bliver integreret i hverdagen. For nogle tager det en kort periode at lære det, for andre kan det tage adskillige år – men alle små skridt i denne retning vil formentlig gøre dig mere ti Også hjernegymnastik når du træner19-10-2019 11:48 Ha’ kroppen med når du træner din hjerne:
Her gælder det om at fejle!
SMART Training er i helt konkret forstand hjernegymnastik, og den nye træningsform er på kort tid blevet yderst populær. Ikke mindst blandt seniorer og mennesker med lette hjerneskader.
”Når jeg siger januar, skal I kigge til højre. Siger jeg februar, kigger I til venstre.”
Okay. Så vidt så godt.
Jeg er, sammen med en flok andre voksne mennesker, i gang med en SMART Trainings-seance, og jeg er næppe den eneste der tænker ’hvor svært kan det være?’, mens jeg lydigt følger instruktør Linn Trentel Busch’s kommandoer. Men vi har dårligt vendt hovederne mod begge de mørke vintermåneder, før der kommer nye benspænd: ”Marts – læg hovedet mod højre skulder, April – venstre skulder”. Hmmm. Nu bliver det lidt forvirrende! Få minutter senere flyver årets måneder vilkårligt rundt i æteren, hoveder drejer, bøjer og nikker på må og få, koncentrationen lyser ud af alle – og rummet er fyldt af latter.
Og det scenarie er faktisk essensen af SMART Training: Du skal hele tiden udfordres i en grad, så du ikke helt kan følge med. Og træningen skal være sjov. Hjernen skal motioneres– Hvis man ikke bruger sin hjerne, bliver den lidt rusten Forstuvning af anklen29-09-2019 13:37 En ankel-forstuvning er en uhyre almindelig skade, men den kan forebygges.
Det er desuden vigtigt at gribe skaden korrekt an, herunder gå hurtigt i gang og være tålmodig med genoptræningen.
Det sker for mange af os; måske i et uopmærksomt øjeblik, hvis underlaget er ujævnt, det er glat eller vi laver en uvant bevægelse: Vi vrider om på foden – og kort efter er anklen hævet og smertefuld. Ikke mindst mange fodbold-, håndbold-, volleyball- og basketballspillere har prøvet at vride om på anklen, med så mange smerter til følge at de ikke kunne spille videre. Ankelskade er den hyppigste sportsskade; den udgør hele 20-30 % af alle sportsskader. Forstuvningerne optræder oftest i indendørs sport, som regel som ene-ulykker, hvor en spiller fx vrider om ved landing på foden efter et hop, mens den på fodboldbanen typisk sker som følge af tacklinger. Sådan stilles diagnosenDiagnosen er enkel at stille på baggrund af skadeshistorien og en undersøgelse af anklens bevægelighed og styrke samt evnen til at stå eller støtte på foden (vægtbære). Graden af hævelse og smerte og evnen til at vægtbære indikerer som regel, men ikke altid, noget om sværhedsgraden. Kan man vægtbære, tyder det fx på en ledbåndsskade frem for et brud. Læge Multikunstneren Jette Guldberg udstiller hos Axeltorv Fysioterapi20-09-2019 09:12 Kunstforeningen for Helsingør og omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi Bjergegade 22, 2. sal, 3000 Helsingør, arrangeret en udstilling med multikunstneren Jette Guldberg.
Udstillingsperioden er den 25. september til den 26. november 2019. Udstillingen er åben alle hverdage i Fysioterapiens åbningstid.
Der er fernisering den 25. september 2019 kl. 17.00-18.00, hvor kunstforeningen er vært ved en forfriskning.
Jette Guldberg siger om sig selv og sin kunst:
”Da jeg første gang besøgte hal 16 på kulturværftet blev jeg vildt inspireret af de rå vægge og de smukke træskibe. Da jeg udforskede dem nærmere fandt jeg smukke motiver og fantastiske farver, hvor der blev slebet og renoveret. Jeg tog mange fotos af dem, som nu er redigeret og printet på lærred. Jeg er født med mange talenter for at skabe kunst og samtidig sans for harmoni og skønhed. Så det er blevet sådan, at jeg har udviklet mig til multikunstner.
Jeg har skabt smykker, skulpturer, porcelænsfigurer, møbler, woman fachion, akvareller, akrylmalerier, iPadmalerier, unika print på puder og nu Beautiful Decay Prints. Med mit talent i baglommen har jeg indhentet kunnen på Kunsthåndværkerskolen, Kunstskoler, kontakt til møbelbranchen og IT."
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
>
Ny udstillerer i Axeltorv Fysioterapi.
Kunstforeningen for Helsingør og omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi arrangeret en udstilling med kunstmalerne Anne Jersild Christie Birkehaug og Eva Arnsfelt. Udstillingen kan beses hos Axeltorv Fysioterapi i åbningstiden Alle er velkomne!
Vore naivistiske malerier er små festlige, fantastiske, humoristiske og farverige malerier. Et univers med sit eget forståelige sprog udført i et genkendeligt billedsprog. Underfundige udtryk og en fortælling, der står åben for iagttagelse, fordybelse og oplevelse. Den naive kunst er kendetegnet ved en umiddelbar fabuleren, manglende perspektiv og en stor farveglæde som dekorerer og udsmykker. Den skildrer menneskers hverdag, glæde, livsudfoldelse og sætter måske gang i et lille frækt smil.
Anne Jersild: Billedmager, har malet i Naivistisk Malegruppe gennem en del år.
Christie Birkehaug: Kunst:Håndværk. Har malet abstrakt/figurativt fra andre verdener. Symboler og farver fortæller historier for mig. Maler i Naivistisk Malegruppe. Eva Arnsfelt: Billedmager, har udstillet flere steder bl.a. i Helsingør Bycenter 1922-23. Har oprettet Naivistisk Malegruppe i 2016, samt et malehold på Stubben i 2023.
|
|
|
|
|