Humøret kan styrke sundhed og livskvalitet

 

… og om hvordan man bruger humøret til at styrke sin sundhed og sin livskvalitet


Karen-Marie Lillelund vejer mere end sin idealvægt. Men den populære foredragsholder vil ikke være et negativt forbillede for dårligt liv, så hun er aktiv mindst 30 minutter hver dag og rydder hele tiden op i sin kostplan. Og så husker hun at være glad og leve livet.

Hun har vist aldrig fået at vide at hun er doven eller kedelig. Men Karen-Marie Lillelund har fået at vide at hun er for tyk. Det skete for mange år siden, og det påvirkede hendes forhold til mad i mange år – uden at der kom noget godt ud af det.

– I teenagealderen, hvor jeg var begyndt at udvikle former, sagde en skolelæge til mig at jeg skulle passe på ikke at blive for tyk. Når jeg ser tilbage, var det noget vrøvl at sige, for jeg var slet ikke overvægtig på den måde dengang. Men det blev siddende i hovedet på mig, fortæller Karen-Marie Lillelund.

Efterhånden fik skolelægen dog ret, og Karen-Marie ”levede i perioder af slankepulver”, mens hendes stofskifte blev ved med at spille hende et puds. Hun blev en stor pige og senere en stor kvinde, og hun prøvede slankekure en masse.

Indtil hun fandt ud af, at hun gjorde det helt forkert.

– I dag er mit fokus at jeg skal være sund. Tynd bliver jeg nok aldrig, men jeg vil heller ikke være usund. Så jeg har skabt nogle nye vaner, hvor jeg er aktiv hver dag, og hvor jeg holder mig mentalt i form, siger hun.

Alternativt sundhedsideal – men ikke usund
Karen-Marie Lillelund er fuld af humør og sjove bemærkninger, men hun bliver alvorlig når hun taler om sin rolle som forbillede. Hun vil for alt i verden ikke være et ideal for at leve et usundt liv.

– Jeg møder mange mennesker igennem mit job som foredragsholder, og jeg har ikke lyst til være en undskyldning for at andre mennesker behandler deres liv forkert: ”Se Karen-Marie, hun er tyk og glad. Det kan jeg også være.”

– Jeg vil gerne være fortaler for et alternativt sundhedsideal, hvor det ikke bare handler om at være tynd. Men jeg er ikke fortaler for et usundt liv, slår hun fast.

Derfor greb Karen-Marie for nogle år siden fat i et godt råd som en af hendes venner fik hos sin læge. Lægen sagde at vennen burde tabe sig 20 kg, men hvis det var for svært, skulle han i hvert fald være aktiv i 30 minutter hver dag.

– Det man selv er herre over, skal man tage magten over. I mit tilfælde er jeg ikke helt herre over min vægt, men jeg bestemmer selv om jeg vil være aktiv!

Det blev til projektet ”If Karen Can”, hvor hun udfordede sig selv til at være aktiv i 30 minutter om dagen i 66 dage.

– Jeg havde læst at det tager 66 dage at skabe en ny vane. I løbet af de 66 dage afprøvede jeg alle mulige typer aktivitet, og det virkede. I dag er jeg fysisk aktiv 30 minutter hver dag, næsten uanset hvordan dagens program ser ud, fortæller Karen-Marie.

Dans, powerwalk og endorfiner
Karen-Marie Lilllelunds Facebook-følgere kunne følge med mens hun afprøvede kondiløb, svømning, trampolin, dans, hula-hoop og mange andre ting. Det kan de stadig, selvom hun har skåret ned for typerne af aktivitet.

– Jeg blev ved med at falde af den trampolin, så det bliver nok aldrig mig. Men nu er det afprøvet. Jeg danser stadig, og jeg kan godt lide powerwalk – med en spilleliste hvor musikken hjælper mig med at holde tempoet oppe, fortæller Karen-Marie, som stadig fortæller om sine aktiviteter på Facebook. Det er der flere årsager til.

– Jeg vil gerne gøre lidt reklame for en rask vandretur, for det giver altid et boost af endorfiner, så du får det bedre. Desuden kommer der mange kommentarer fra mine følgere. Hvis jeg fx har været ude at gå omkring Kolding, fordi jeg havde et foredrag dér, så er der nogle som genkender stedet og fortæller at der går de også.

Når Facebook-følgerne kommenterer Karen-Maries aktiviteter, er det samtidig et bevis på at de ikke har en forkert ide om hendes sunde livsstil. Det gør hende også glad.

Sæt flueben ved en god vane
Det handler om vaner, og det handler om at finde den rette målestok for det man bruger sit liv på. Karen-Marie Lillelund vil gerne forklare hvorfor vægt er en dårlig målestok.

– For det første svinger vægten af alle mulige andre grunde – for kvinder kan vægten svinge med flere kilo alt efter tidspunktet i cyklus. Samtidig skal du også huske at livet indeholder alt muligt som der skal være plads til. Hvis det eneste der kan gøre dig lykkelig, er at være tynd; ja, så risikerer du at være ulykkelig meget af tiden.

En bedre målestok er at have en afkrydsningsliste over gode ting du gør for din sundhed. Uanset om det kan måles samme dag som du gør det.

– Så kan du med det samme sætte flueben ved ”30 minutters motion” eller ”Et sundt frokostmåltid” og vide at du har gjort noget godt for dig selv. Det handler jo også om at du skal øve dig i dine gode vaner, siger Karen-Marie.

Hun kommer selv fra en musikfamilie og var et musikbarn som kunne synge, spille og danse – men som aldrig havde gået til håndbold eller gymnastik og ikke havde nogen gode idrætsvaner i bagagen. Det er grunden til at hun har arbejdet med at lære sig disse vaner. Nogle vaner har hun arbejdet med alene. I andre tilfælde har det været en fordel at have selskab. Det gælder fx fitness.

– Jeg kom først i et fitnesscenter jeg i virkeligheden ikke brød mig om. Når jeg gik ind ad døren, mistede jeg min uddannelse og mine værdier. Alle andre i centret var tatoverede, tynde og triste – og levede et liv jeg overhovedet ikke ville have.

– Men en god veninde tog mig med i et godt fitnesscenter, hvor folk lignede os. Nu er det hyggeligt at gå til fitness. Vi snakker godtnok noget at tiden, men vi træner også. Og vi kommer afsted, siger Karen-Marie.

Sundhed er ikke at sige nej
Når Karen-Marie dyrker sin sundhed, handler det om flere typer af sundhed. Den fysiske sundhed spiller en rolle, selvom hun aldrig fejler noget.

– Jeg er i virkeligheden meget, meget sund. Jeg har et jernhelbred og er aldrig syg. Jeg sover godt om natten, har god fordøjelse og godt humør og alting. Men jeg ved godt at jeg er i risikogruppen for slidgigt, diabetes og flere andre sygdomme som kommer med alderen, og hvor overvægt ikke er en fordel.

– Men sundhed betyder også at jeg kan leve som jeg vil. Jeg er et legebarn, og når jeg får en ide, kaster jeg mig ud i det: ”Det gør vi da lige!” Jeg ville være ked af det hvis jeg stønnede og havde ondt hver gang jeg skulle rejse mig for at gøre noget. Jeg vil være med! Jeg vil ikke sige nej til at tage ud at kælke bare fordi det er besværligt at komme op af stolen, forklarer foredragsholderen.

Karen-Marie ved det er nemt at vænne sig til ”the new normal”: Nå, kan jeg ikke passe de bukser længere?! Nå, skal jeg nu stønne sådan når jeg bukker mig ned?! Nå, skal vi nu skændes igen?!

– Min opfordring er: Lad være med at finde dig i det! Tag alt alvorligt som påvirker dit liv. Og lav det om, gør noget. Dét er også sundhed, siger hun.

Status over kostplan
Karen-Marie ynder selv at gøre løbende status over sit liv. Det er hendes måde at se om der er brug for at forsøge at ændre noget. For eksempel hvis du skal have kontrol over din kostplan.

– Det er det ene af mine to principper når det handler om kost. Nogle uger skriver jeg alt ned som jeg spiser. Så bliver det synligt hvad jeg gør, og så kan jeg arbejde med at få en ny vane. For eksempel efter juledagene, hvis portioner er blevet for store eller der lidt for tit er småkager eller portvin til eftermiddagskaffen – igen en ”new normal”. Ud med småkagerne, ind med et æble. Og så videre.

– Det andet princip stammer fra min mand Gerry. Han stammer fra Haiti, hvor traditionen siger at der skal være mindst tre farver på tallerkenen. Det har jeg taget til mig. Min tallerken skal gerne være et lille kunstværk. Og de bedste farver kommer jo fra grøntsagerne, forklarer Karen-Marie Lillelund videre.

I foråret har Karen-Marie Lillelund haft bedre tid til at pleje sin sundhed end hun egentlig ønskede, fordi alle hendes foredrag blev aflyst af coronakrisen. Hun deler sin tid mellem Danmark og New York, hvor hendes mand bor. Ved et heldigt tilfælde var Gerry på besøg da det hele blev lukket ned, så de har kunnet underholde hinanden indtil det igen blev muligt at samle mennesker til foredrag.

Og efter en coronakrise er der nok mere end nogensinde brug for at blive mindet om hvordan man bruger humøret til at styrke sin sundhed og sin livskvalitet.

 

Kilde:Krop+fysik