Her er Sidste Nyt med inspiration
fra
Axeltorv Fysioterapi
.
En fysisk aktiv hverdag er guld værd.
15-03-2018 16:07
Frisk hele livet? Hold dig velfungerende.
En fysisk aktiv hverdag er guld værd.
Her får du tips til øvelser der er særligt gavnlige for seniorer.
På klinikken har du masser af muligheder for at træne - på hold eller alene, men altid under kyndig vejledning af vores fysioterapeuter.
Ring og aftal tid på 49218022.
Træning holder os uafhængige af andres hjælp, og sikrer, at vi kan lave de ting, vi gerne vil.
Det giver energi og overskud fysisk, psykisk og socialt.
At kunne klare sig selv i hverdagen betyder særdeles meget for vores livskvalitet.
Det, at vi selv kan stå op om morgenen og komme i tøjet, købe ind, lave mad, vaske, gøre rent, gå i haven og deltage i sociale aktiviteter er færdigheder, vi måske ikke er opmærksomme på eller værdsætter fuldt ud, før vi har oplevet, at vi – eller vores nærmeste – ikke længere kan disse.
Mange skyder skylden på dåbsattesten, når der er noget, der begynder at blive svært. Men ”ikke at kunne mere”, er ikke nødvendigvis en naturlig følge af at blive ældre.
Hvis du oplever en pludselig ændring i, hvad du kan klare, er det altid en god idé at kontakte egen læge for at få afklaret, om der ligger sygdom eller andet til grund for dine problemer.
Uanset hvad har du sandsynligvis brug for træning, så du igen kan klare de daglige opgaver.
Kroppen kan betragtes som en energibank, der livet igennem kan fyldes op vha. sund kost og motion, men også faktorer som nok væske, god søvn og gode sociale relationer har betydning for mængden af energi i kroppen.
Jo mere energi, des nemmere er det at klare dagligdags gøremål, og jo mere energi vi har i kroppen, des større overskud har vi til andre aktiviteter.
Hold dig aktiv og bevæg dig så meget du kan i hverdagen. Få regelmæssigt pulsen op.
Derudover kan specifikke øvelser anbefales. Lav dem så ofte du vil, men hvis du vil se fremskridt, skal du lave dem mindst 2-3 gange om ugen.
Se øvelserne
herNy udstillerer i Axeltorv Fysioterapi.
Kunstforeningen for Helsingør og omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi arrangeret en udstilling med kunstmalerne Anne Jersild Christie Birkehaug og Eva Arnsfelt. Udstillingen kan beses hos Axeltorv Fysioterapi i åbningstiden
Alle er velkomne!
Vore naivistiske malerier er små festlige, fantastiske, humoristiske og farverige malerier. Et univers med sit eget forståelige sprog udført i et genkendeligt billedsprog. Underfundige udtryk og en fortælling, der står åben for iagttagelse, fordybelse og oplevelse. Den naive kunst er kendetegnet ved en umiddelbar fabuleren, manglende perspektiv og en stor farveglæde som dekorerer og udsmykker. Den skildrer menneskers hverdag, glæde, livsudfoldelse og sætter måske gang i et lille
frækt smil.
Anne Jersild:
Billedmager, har malet i Naivistisk Malegruppe gennem en del år.
Christie Birkehaug:
Kunst:Håndværk. Har malet abstrakt/figurativt fra andre verdener.
Symboler og farver fortæller historier for mig. Maler i Naivistisk Malegruppe.
Eva Arnsfelt:
Billedmager, har udstillet flere steder bl.a. i Helsingør Bycenter 1922-23. Har oprettet Naivistisk Malegruppe i 2016, samt et malehold på Stubben i 2023.