Nye indlæg

Kategorier

Axeltorv Fysioterapi i Helsingør
 
 
Her er Sidste Nyt med inspiration
fra
Axeltorv Fysioterapi
 
 
 
 
 
.

Forstuvning af anklen

29-09-2019 13:37
Ankel, forstuvning, Axeltorv FysioterapiEn ankel-forstuvning er en uhyre almindelig skade, men den kan forebygges.
 
 
Det er desuden vigtigt at gribe skaden korrekt an, herunder gå hurtigt i gang og være tålmodig med genoptræningen.

Det sker for mange af os; måske i et uopmærksomt øjeblik, hvis underlaget er ujævnt, det er glat eller vi laver en uvant bevægelse: Vi vrider om på foden – og kort efter er anklen hævet og smertefuld.

Ikke mindst mange fodbold-, håndbold-, volleyball- og basketballspillere har prøvet at vride om på anklen, med så mange smerter til følge at de ikke kunne spille videre. Ankelskade er den hyppigste sportsskade; den udgør hele 20-30 % af alle sportsskader. Forstuvningerne optræder oftest i indendørs sport, som regel som ene-ulykker, hvor en spiller fx vrider om ved landing på foden efter et hop, mens den på fodboldbanen typisk sker som følge af tacklinger.

Sådan stilles diagnosen
Diagnosen er enkel at stille på baggrund af skadeshistorien og en undersøgelse af anklens bevægelighed og styrke samt evnen til at stå eller støtte på foden (vægtbære). Graden af hævelse og smerte og evnen til at vægtbære indikerer som regel, men ikke altid, noget om sværhedsgraden. Kan man vægtbære, tyder det fx på en ledbåndsskade frem for et brud.

Lægen eller fysioterapeuten kan ved undersøgelse præcisere hvilke(t) ledbånd der er beskadiget. Ved knogleømhed og manglende evne til at vægtbære skal man på skadestuen og evt. røntgenfotograferes for at udelukke brud (ofte på lilletåen).

Er en ”rutine”-ankelskade ikke i bedring efter 6 uger, bør der henvises til MR-scanning for udredning af evt. bruskskader i leddet.

Røntgenundersøgelse anbefales når du ikke kan støtte på foden, og der er
smerter ved tryk direkte på indre eller ydre malleol (de kraftige knoglefremspring på siderne af anklen),
smerter ved tryk direkte på lilletåen eller indersiden af mellemfoden.
 

Sådan genoptræner du
Uanset om ledbåndene er forstrakte eller revet over, er behandlingen primært genoptræning. 10-20 % må dog med tiden opereres.

Da op mod 9 ud af 10 ledbåndsskader i anklen er på ydersiden, vil følgende guide omhandle genoptræning af disse. Her tyder forskning på at genopretning af normal bevægelighed, samt evt. ledmobiliserende behandling hos en fysioterapeut, har effekt både på kort og langt sigt.

Sådan gør du
Lige når skaden er sket (den akutte fase)
Umiddelbart efter forstuvningen iværksættes akut skadesbehandling efter POLICE principperne , hvor ICE står for Is, Kompression og Elevation af anklen for at minimere hævelse, smerter og irritation. P står for Protect (beskyt) og OL for Optimal Loading (passende belastning), og derfor startes allerede samme eller næstfølgende dag med vægtbæring, dvs. du prøver at støtte på benet (evt. med krykker og/eller støttebandage hvis nødvendigt) og laver aktive bevægeøvelser – for eksempel kan du bøje, strække og lave cirkler med foden.

Jo hurtigere du kommer i gang efter skaden, jo kortere skadesperiode!
 
Af: Lars Damsbo Eksam. sportsfysioterapeut, Idrætsmedicinsk Klinik, Region Syddanmark
Foto: Shutterstuck

Kategori: Inspiration
Ny udstillerer i Axeltorv Fysioterapi.

Kunstforeningen for Helsingør og omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi arrangeret en udstilling med kunstmalerne Anne Jersild Christie Birkehaug og Eva Arnsfelt. Udstillingen kan beses hos Axeltorv Fysioterapi i åbningstiden
Alle er velkomne!

Vore naivistiske malerier er små festlige, fantastiske, humoristiske og farverige malerier. Et univers med sit eget forståelige sprog udført i et genkendeligt billedsprog. Underfundige udtryk og en fortælling, der står åben for iagttagelse, fordybelse og oplevelse. Den naive kunst er kendetegnet ved en umiddelbar fabuleren, manglende perspektiv og en stor farveglæde som dekorerer og udsmykker. Den skildrer menneskers hverdag, glæde, livsudfoldelse og sætter måske gang i et lille
frækt smil.

Anne Jersild:
Billedmager, har malet i Naivistisk Malegruppe gennem en del år.

Christie Birkehaug:
Kunst:Håndværk. Har malet abstrakt/figurativt fra andre verdener.
Symboler og farver fortæller historier for mig. Maler i Naivistisk Malegruppe.

Eva Arnsfelt:
Billedmager, har udstillet flere steder bl.a. i Helsingør Bycenter 1922-23. Har oprettet Naivistisk Malegruppe i 2016, samt et malehold på Stubben i 2023.
 
Axeltorv Fysioterapi * Bjergegade 22 C * 3000 Helsingør * Tlf. 49 21 80 22