Axeltorv Fysioterapi / Artikler fra Axeltorv Fysioterapi / Havearbejde og D-vitamin

Havearbejde og D-vitamin

Havearbejde og D-vitamin
 

Endelig er foråret her.

Det kribler og krabler, og de lunere varmegader og solen motiverer os til at komme udenfor.

Er man husejer, er det som regel ensbetydende med havearbejde. De fleste, der har have, har glædet sig til ”at komme i jorden” og bruge kroppens egen motorkraft, når skuffejern, skovl og rive findes frem. Mange har det som et mentalt spabad, når hjernen får fred og hvile med havesysler. Det fysiske arbejde i haven er sundt og effektivt, hvis det gøres med omtanke.

Benyt dig af kroppen, brug musklerne, men husk at skabe balance imellem bevægelserne. Har du bøjet ryggen forover gennem længere tid, er det vigtigt og huske på, at ryggen også skal bøjes den anden vej. Har du ligget med knæpude, så husk at rejse dig og gå lidt rundt med jævne mellemrum.

Start forsigtigt ud med en lille smule havearbejde den første dag. Ofte bliver man så grebet og begejstret, at det hele skal ordnes med det samme, men – det er ikke sundt for kroppen. Optrap derefter havearbejdet over en uge, og din krop vil takke dig. Når du arbejder i haven, så glem ikke at holde pauser og at drikke vand.

Du forbrænder gode kalorier ved havearbejde.

• Let havearbejde forbrænder 362 kalorier på en time

• Gang forbrænder 215 kalorier på en time

• Hårdt havearbejde forbrænder 430 kalorier på en time

”Solen skinner mest i maj”

Har du ikke have, så udnyt den smukke, kuperede natur, vi har i vort lokalområde til lange trave- eller cykelture.

Opholder du dig i solen (ikke ml. 12-15) i ca. 30 minutter, dannes der den anbefalede mængde D-vitamin i din hud. Det behøver ikke være solbad af hele kroppen, men blot sol på hænder, arme og ansigt.

Så nyd foråret, haven, og udelivet.

Vil du vide mere om D-vitaminer, så læs på dette link http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm

 

Axeltorv Fysioterapi * Bjergegade 22 C * 3000 Helsingør * Tlf. 49 21 80 22